Smerter ved samleje og underlivssmerter

Alt for mange kvinder går rundt med smerter i underlivet, og du kan have så ondt ved samleje, at det påvirker dit sexliv. Smerterne kan skyldes mange ting, gynækologiske lidelser eller eksempelvis spændte muskler i bækkenbunden efter fødsel eller traumer. I en del tilfælde kan vi henvise dig til en specialfysioterapeut, som hjælper dig med afspændingsøvelser.

Du kan også lide af eksempelvis underlivsbetændelse eller blærebetændelse eller – hvis smerterne er stået på over længere tid – tilstanden lichen sclerosus, som er en såkaldt autoimmun sygdom. Hvis du bliver hvid på indersiden af kønslæberne og har kløe, bør du blive undersøgt for lichen sclerosus.

På Klinik for Kvindesygdomme og Graviditet i Middelfart undersøger vi dig og afklarer, om dine underlivssmerter eksempelvis stammer fra livmoderhalsen, livmoderen, æggelederne eller æggestokkene.