Blødningsforstyrrelser og pletblødning

Det er almindeligt at opleve gynækologiske lidelser som blødningsforstyrrelser og pletblødning – især, når du nærmer dig overgangsalderen. Du kan også have pletblødning under graviditeten eller i begyndelsen, når du bruger en ny form for prævention. Blødningsforstyrrelser kan behandles på forskellige områder, eksempelvis med kryobehandling, hvor vi fryser slimhinden med en metalprobe, som er afkølet med gas.

Blødning fra underlivet kan i sjældne tilfælde skyldes kræft i livmoderen, og det skal du naturligvis reagere på. Da er blødningen ofte brunlig og svag, og du oplever den måske bare som en pletblødning. Du skal være særligt opmærksom efter overgangsalderen, hvor risikoen for kræft i livmoderen stiger.

Hvis du bløder ved samleje, bør du kontakte din læge – også hvis du er yngre kvinde. Livmoderhalskræft giver som udgangspunkt ingen symptomer, og det er årsagen til, at du bliver indkaldt til smear-test hvert tredje år. Ved svære celleforandringer kan du imidlertid bløde fra livmoderhalsen, og det er vigtigt at få undersøgt hurtigt.