Prævention
Der findes et stort antal metoder til beskyttelse mod graviditet. Vi vil her gennemgå de mest almindelige.
Overordnet er der nogle forskellige grupper som anført nedenfor.
Livmoderindlæg som spiral og hormonspiral.
Medicinske metoder som p-piller, minipiller, p-ring og p-stav.
Kirurgiske metoder - sterilisation.
Brugen er afhængig af alder og hos de unge dominerer p-piller, mens ældre kvinder i langt højere grad anvender spiral.
Simple metoder som kondom bruges mindre og mindre, men bør ikke glemmes, da der samtidig er en beskyttende effekt overfor seksuelt overførte sygdomme.
Hvor sikre er de forskellige præventionsformer?
En metodes effekt kan vurderes ved hjælp af pearl index, som betyder antal graviditeter pr. 100 kvindeår.
Nedenstående angiver pearl index ved forskellige metoder:
Ingen beskyttelse: 86
Pessar: 6
Kondom: 3
Kobberspiral: 0,8
P piller: 0,3
Sterilisation: 0,5
Hormonspiral: 0,1
P-stav: 0,1
Tabellen forudsætter, at metoderne er anvendt optimalt og i praksis vil tallene for pessar, kondom og p-piller være højere end angivet pga. at præventionen glemmes – p-piller ikke tages til tiden osv. Spiral, p-stav og sterilisation er fine metoder, idet de ikke forudsætter, at man husker præventionen.
Nedenfor gennemgås de mest almindelige præventionsformer.
Kondom, pessar og femidom
Som det fremgår af tabellen ovenfor, er disse metoder ikke helt sikre. Når der indtræffer graviditet er det dog ofte fordi beskyttelsen er glemt. Pessar er den mest usikre metode og pessar bør anvendes sammen med sæddræbende creme for at have acceptabel effekt. Pessar beskytter ikke mod seksuelt overførte sygdomme og anbefales kun i faste forhold. En anden ulempe er, at pessaret skal anbringes i god tid inden samleje, hvilket mange opfatter som ødelæggende for sexlivet.
Sæddræbende creme alene kan ikke anbefales som prævention.
Kondom og femidom kan anvendes alene eller i kombination med anden prævention. Brugt sammen med p-piller er det fin beskyttelse mod seksuelt overførte sygdomme som klamydia og herpes. Femidomet er ikke meget anvendt herhjemme og en klage er, at det knitrer under samleje.
Spiral
Der findes to hovedtyper af spiraler. Kobberspiral er den traditionelle og den billigste. Spiralen medfører i reglen let øget blødning, men har ellers ingen bivirkninger. Sikkerheden er god, men ikke 100 procent.
Hormonspiralen mindsker blødning og er næsten 100 procent sikker prævention, men koster noget mere og kan have hormonelle sideeffekter. De fleste er forbigående og alle forsvinder når spiralen fjernes. Spiralen anvendes ofte som behandling af kraftig blødning eller menstruationssmerter.
Anlæggelse af spiral:
Det er hensigtsmæssigt at lægge spiral netop efter menstruation eller hvor blødning knap er ophørt.
Tag gerne smertestillende ca. 1 time inden. F.eks. 2 tabl. Pamol/Pinex á 500 mg og 2 tabl. Ipren á 200 mg.
Inden spiralen lægges, bliver du ultralydsskannet og der lægges en smule lokalbedøvelse på livmoderhalsen – dette kan naturligvis fravælges. Når spiralen er lagt, kontrolleres placeringen med ultralyd.
Efterfølgende vil der typisk være lette menstruationslignende smerter - kraftigst netop efter indgrebet.
De fleste vil være i stand til at gå på arbejde umiddelbart efter.
Efter spiralanlæggelse:
Du har en øget infektionsrisiko og vi anbefaler, at du undgår at have noget i skeden de næste 4 dage. Undgå sex, tamponer og svømmehal/badning. Du kan derimod fint være fysisk aktiv og deltage i sport m.m.
Der kan være en smule blødning i dagene efter spiralanlæggelse.
Hvis der er tegn på infektion – feber, udflåd eller dårlig lugt – bedes du henvende dig, så du kan få relevant behandling.
Vi foreslår kontrolskanning 3-4 måneder efter anlæggelse af spiralen. Hvis spiralen er på plads på dette tidspunkt er der normalt ikke grund til yderligere kontroller.
Bivirkninger:
Kobberspiralen kan som anført øge blødningsmængden, men dette tolereres fint af de fleste.
Hormonspiral kan give problemer med uren hud, hårtab og væskeophobning (ødemer). I sjældne tilfælde psykisk påvirkning med nedstemthed. Der er ofte en indkøringsfase på et par måneder med uregelmæssig blødning/pletblødning. Den positive effekt på blødningsmængden er dog hos de fleste en stor gevinst. Der er normalt også positiv virkning på menstruationssmerter.
Vi anbefaler skift af spiral efter 5 år.
P-piller
P-piller er nok den medicin, som er mest grundigt undersøgt på verdensplan. Siden opfindelsen for 50 år siden, er udviklingen gået i retning af lavere og lavere dosis. Vi kommer ikke meget længere ned, idet lavere dosis medfører dårligere blødningskontrol. P-piller består af østrogen og gestagen.
P-piller er den mest udbredte præventionsform blandt unge og er populær fordi metoden indebærer nedsat blødningsmængde, nedsat smerte i forbindelse med menstruation og god regulering af menstruationer.
Traditionelt tages p-piller i 21 dage efterfulgt pause i en uge. Der kommer hele tiden nye produkter og i det store hele er det gestagenkomponenten, som ændres. Østrogenet er syntetisk undtagen i p-pillen, Qlaira, som er markedsført for nyligt.
P-piller uden pause:
Der er en stigende tendens til at anvende p-piller uden pause. Der er intet til hinder for dette og specielt hos kvinder med smertefulde menstruationer, er det en klar gevinst at tage p-piller uden pause.
Vi anbefaler at man tager p-piller uden pause til der indtræffer en blødning. Man holder så pause i 4 dage og genoptager behandlingen. På den måde opnår man at mindske smerter så meget som muligt. Man taber derimod den sikkerhed der ligger i at kende tidspunktet for næste blødning.
Den mest uheldige virkning af p-piller er en øgning i risikoen for blodpropper. Netop nu er der stor diskussion, om vi bør gå tilbage til tidligere tiders p-piller, fordi de nyeste tabletter synes at have en større blodpropsrisiko end ældre tabletter.
Man skal have klart for sig, at blodpropper hos unge kvinder er meget sjældne og at en lille stigning i risiko ikke medfører et stort antal blodpropper. Sygdommen er dog alvorlig og skal tages med i overvejelserne. Kvinder med migræne bør vurderes, inden de får p-piller. Tidligere blodpropper bør føre til valg af anden prævention.
Meget unge piger med kraftige menstruationer og stærke smerter kan få p-piller, og der er ikke problemer med udvikling og vækst.
P-ring
P-ring er en variant af p piller. Ringen bæres i skeden i tre uger, og man holder så en pause i syv dage. Der frigives hormon kontinuerligt, og denne metode har lavest totaldosis østrogen.
Til gengæld er risiko for blodpropper ikke mindre end i traditionelle p piller – tværtimod.
P-plaster
P-plaster bæres på huden og skiftes ugentligt. Plasteret frigiver en hormondosis svarende til lavest doserede p-piller.
Minipiller
Tabletterne indeholder kun gestagen, og du skal tage en tablet dagligt. Tabletterne giver ikke samme styring af menstruationer som p-piller, men tabletterne kan anvendes af kvinder med blodtryksproblemer og andre sygdomme, hvor p-piller ikke må anvendes.
Sikkerheden ved behandlingen er knap så god som p-piller, men absolut acceptabel.
Sterilisation
Denne metode indebærer, at forbindelsen gennem æggelederne lukkes. Normalt foretages sterilisation ved kikkertkirurgi og påsætning af clips. Der er fuld sikkerhed med det samme.
Flere steder i landet er der indført en metode, hvor æggelederne lukkes ved at sætte en ”prop” i æggelederens indmunding i livmoderen. Metoden kan udføres uden bedøvelse, men har ikke sikker effekt før efter tre måneder. Der skal udføres kontrastundersøgelse af æggelederne før man kan være sikker på effekt og i mellemtiden skal kvinden beskytte sig på anden vis.
P-stav
En to mm tyk plaststav lægges ind under huden typisk på indersiden af overarmen. Staven frigiver gestagent hormon og kan ligge i tre år. Der er stor sikkerhed ved metoden. En del kvinder oplever pletblødninger, og dette er den væsentligste årsag til at ophøre med metoden. Andre bliver helt blødningsfrie.
Nødprævention
Der er to godkendte metoder til svangerskabsforebyggelse efter samleje. Tilførsel af gestagent hormon inden 72 timer har succes på 75 procent, mens oplægning af spiral helt op til fem dage efter samleje er næsten 100 procent effektivt. Den sidste metode har desuden den fordel, at man er beskyttet fremover.
I Danmark sælges over 80.000 doser nødprævention per år. Præparatet kan købes i håndkøb. Medicinen forrykker typisk den følgende menstruation nogle dage og nogle oplever uregelmæssig blødning en kort periode.
Da effekten langt fra er 100 procent burde brugere af nødprævention blive kontrolleret efter to til tre uger minimum med graviditetstest. Det er formentlig kun en mindre del af brugere, som tjekker dette.