Om klinik for kvindesygdomme og graviditet i Middelfart

Om klinik for kvindesygdomme og graviditet, Middelfart

Klinik for kvindesygdomme og graviditet er ejet af Poul Bak Thorsen, speciallæge i gynækologi og obstetrik, PhD.

Gynækologiske patienter henvises fra både Fyn og Østjylland, herunder Fredericia, Vejle og Kolding.

Det tager cirka 13 minutter at gå fra Middelfart Station.

Klinikkens adresse er

Teglgårdsparken 104, 1. sal, 5500 Middelfart ‎ 
Telefon: 64 40 00 46
Mail: middelfart@kvindesygdomme.dk

Parkeringsforhold ved klinikken

Der er gode parkeringsforhold foran bygningen. Der er 2 timers begrænsning for parkeringen!

God adgang for handicappede

Klinik for kvindesygdomme og graviditet har handicapvenlig adgang med elevator.

Vedr. DATABESKYTTELSE

I henhold til databeskyttelsesforordningen informeres du hermed om, at dine data i nødvendigt omfang vil blive formidlet videre til følgende institutioner, som ligeledes respekterer databeskyttelsesforordningen.

1. Henvisende / egen læge i form af lægebrev (kan undlades hvis ønsket)

2. Diverse sygehuslaboratorier og Statens Seruminstitut

3. De patologiske afdelinger i Vejle og Odense

4. Den sygehusafdeling hvortil du i givet fald viderehenvises

5. Apotek ved udfærdigelse af recepter

6. Region Syd i forbindelse med honorering af ydelser

7. Tre grupper af patientforløb indberettes til centrale registre. Dette gælder patienter

a) i behandling for barnløshed inklusive deres partner

b) som får provokeret abort samt

c) med kræftdiagnoser inklusive patienter med sværere celleforandringer

De sidste 3 registre er lovpligtige og kan ikke fravælges.

Klinikken samarbejder med en IT-udbyder med hensyn til sikkerhedskopi af klinikkens journalsystem og dermed alle data. Dertil foreligger en såkaldt databehandlerkontrakt, som skal sikre dine data mod uautoriseret eller ulovlig anvendelse. Dette gælder også udbyder af stemmegenkendelse i forbindelse med journalføring.

Klinikken rekvirerer data om dig i forbindelse med planlagte besøg, hvis dette synes relevant for vurdering og behandling.

Vedr. UTILSIGTEDE HÆNDELSER

I tilfælde af uforudsete hændelser i klinikken, kan der blive tale om indberetning til DPSD.

Klinikken har egne procedurer for dette, men patienten eller pårørende kan også indberette forløb, som ikke syntes at følge forventede forløb.

Dette gælder uanset om der er tale om skade eller gener.

Patienter eller pårørende kan få hjælp til indberetning, såfremt dette ønskes. Indberetning skal ske på styrelsen for patientsikkerheds hjemmeside - www.dpsd.dk